🏌️ Østjysk Par Festival 2027

3 dage · 3 baner · 3 formater (Åben for tilmelding)

Præsenteret af Golfskabet

Så er Golfskabet klar med endnu en stor parturnering – og denne gang går turen til Østjylland.

Østjysk Par Festival 2027 bliver tre dage med golf på tre forskellige golfbaner, hvor vi hver dag spiller et nyt format.

Festivalen afholdes den 1., 2. og 3. juli 2027, og vi har plads til hele 300 deltagere – 150 par.

Der er plads til 50 par på hver bane hver dag, så alle deltagere kommer rundt på alle tre baner i løbet af festivalen.

Skal vi skabe Danmarks største parturnering?

Med plads til 300 deltagere går vi efter at skabe en af de største – og måske Danmarks største – parturnering.

Det bliver en kæmpe golfweekend med 150 par, tre golfbaner, tre forskellige spilleformater og masser af konkurrence og hygge.

300 deltagere – først til mølle!

⛳ Tre klubber – tre forskellige golfoplevelser

Festivalen afholdes i samarbejde med:

Stensballegaard Golfklub⛳
Horsens Golfklub⛳
Fredericia Golfklub⛳

Alle deltagere kommer til at spille på alle tre baner i løbet af festivalen.

For at gøre turneringen så fair som muligt bliver det samme format altid spillet på den samme bane gennem hele turneringen.

Det betyder, at alle par, der spiller på Stensballegaard, spiller samme format, alle par på Horsens spiller samme format, og alle par på Fredericia spiller samme format.

Dermed undgår vi, at nogle par eksempelvis får en bestemt bane i et bestemt format, mens andre får en anden kombination.

🏌️ De tre spilleformater

Bestball ⛳

Begge spillere spiller deres egen bold, og holdets bedste score tæller på hvert hul.

Greensome ⛳

Begge spillere slår ud, hvorefter I vælger den bedste bold og spiller videre skiftevis.

Double Scramble ⛳

Begge spillere slår ud, I vælger den bedste bold, og herefter spiller begge videre fra samme position. Der spilles med 7 Teeslag fra hver spiller.

De tre formater fordeles på de tre golfbaner, så samme format altid spilles på samme bane gennem hele turneringen.

🏆 Samlet Order of Merit

Der spilles om en samlet Order of Merit gennem alle tre dage.

Alle tre runder tæller med i kampen om de samlede placeringer, så der er noget at spille for hele vejen frem til sidste hul.

Der bliver selvfølgelig også mulighed for at vinde præmier undervejs.

På hver spilledag vil der være forskellige dagskonkurrencer og præmier, så der løbende er noget at kæmpe for – også hvis man ikke ligger i toppen af den samlede Order of Merit.

💰 Pris – 1.995 kr. pr. person

For medlemmer af Fredericia Golfklub, Stensballegaard Golfklub & Horsens Golfklub er prisen 1795 kr. pr. person.

Prisen inkluderer:

  • Greenfee på alle 3 golfbaner
  • Banesandwich på dag 2
  • Banesandwich på dag 3
  • Fede indslag på de forskellige baner
  • Lækker 2-retters menu lørdag aften på Konference Bygholm Park
  • God musik efter middagen
  • Beat The Pro ude på banerne (Med store præmier)
  • Præmier og forskellige dagskonkurrencer
  • Gavekort på værdi af 10.000kr til en af deltagerne ved lodtrækning.
  • Vanvittig HIO Præmie på udvalgte par 3 huller

Præmier og øvrige konkurrencer offentliggøres løbende, når vi ved, hvor mange deltagere vi bliver.

Men én ting kan vi allerede sige:

Præmierne bliver gode! 😃🏆

🏨 Overnatning på Konference Bygholm Park

Vi har reserveret 142 værelser på Konference Bygholm Park i Horsens, hvor både enkelt- og dobbeltværelser er tilgængelige.

Hotellet er ikke inkluderet i de 1.995 kr. og skal derfor tilkøbes.

Man vælger selvfølgelig selv om man vil overnatte på dette hotel.

Enkeltværelse

995 kr. pr. person
Inkl. stor morgenbuffet.

Dobbeltværelse

1.195 kr.
Inkl. stor morgenbuffet.

Vi kan holde værelserne til den 14. maj, derefter vil værelserne blive åbnet for andre, og priserne vil stige.

Ved booking af hotellet, tryk på dette link, så får I en speciel pris. https://www.comwell.com/bookingkode?_bc=BC-GOLFSKABET_01072027

Der er masser af plads, så i har masser af tid til at booke.

🍽️ Lørdag aften – festlig afslutning

Når golfen er overstået lørdag den 3. juli, fortsætter vi aftenen på Konference Bygholm Park i Horsens.

Kl. 18.00 serveres der en lækker 2-retters menu, hvor vi samler alle deltagere til en hyggelig aften efter dagens golf.

Efter middagen er der præmieoverrækkelse, hvor vi selvfølgelig skal have kåret vinderne og overrakt præmierne fra festivalens tre dage.

Herefter sørger vi for god musik, og så er aftenen ellers jeres.

I kan blive og hygge jer resten af aftenen sammen med de andre deltagere – eller tage hjem, når I har lyst.

Det er helt op til jer. 😊

📩 Tilmelding

Der er plads til 300 deltagere / 150 par, og tilmeldingen er først til mølle.

Tilmelding sker ved at sende en mail til:

Nikolajgolfskabet@gmail.com

I mailen skal I skrive:

  • Navn på deltager 1
  • DGU-nummer på deltager 1
  • Navn på deltager 2
  • DGU-nummer på deltager 2
  • Mailadresse på den person, fakturaen skal sendes til

💳 Betaling og afbud

Prisen for deltagelse er 1.995 kr. pr. person.

Betalingen er opdelt i 2 rater:

1. rate – 920 kr. pr. person
Ved tilmelding modtager I en faktura på første rate, som skal betales senest 14 dage efter tilmelding.

2. rate – 1.075 kr. pr. person
På GolfBox vil I kunne finde et betalingslink via Stensballegaard Golfklub, hvor anden rate skal betales.

Den sidste rate på 1.075 kr. pr. person skal først være betalt senest 7 dage før turneringsstart.

For medlemmer af Fredericia, Stensballegaard og Horsens Golfklub er prisen af rate 2. 875 kr. pr. deltager.

Afbud og refundering

Hvis I efter tilmelding bliver forhindret i at deltage, gælder følgende:

  • Frem til 1. april 2027: Fuld refundering af både 1. og 2. rate.
  • Fra 1. april til 1. juni 2027: 50 % af den indbetalte 1. rate refunderes. 2. rate refunderes fuldt ud, hvis den allerede er betalt.
  • Fra 1. juni 2027: Der kan ikke længere ske refundering.

Vi opfordrer selvfølgelig til, at man kun tilmelder sig, hvis man har planer om at deltage. Vi vil gerne give så mange som muligt muligheden for at få en plads i turneringen. 🏌️‍♂️🏌️‍♀️

300 deltagere · 150 par · 3 baner · 3 formater

Skal vi sammen skabe Danmarks største parturnering? 😃🏌️‍♂️🏌️‍♀️

Det bliver Østjysk Par Festival 2027 – præsenteret af Golfskabet.

📱 Flog – 6 måneder gratis (Sponsor)

Vi vil også gerne have jer med på Flog. Det er en nem og overskuelig app, hvor det bliver meget lettere at følge med i Golfskabets turneringer, resultater og meget mere.

Download Flog, gå ind under Voucher ved abonnementer og skriv Golfskabet – så får I 6 måneders gratis abonnement. 🙌

Vi forventer fremover at køre flere af Golfskabets turneringer i gennem Flog. (Det bliver meget nemmere og turneringerne kan følges af alle.

Tag et kig, men det er ikke et “must”. 🙂

Vi glæder os til at se jer 1.–3. juli 2027! 🇩🇰🏌️‍♂️🏌️‍♀️