Single Event Nordjylland +49

Golfskabets Single Event Nordjylland 2026

(Kun for personer, der ikke er i et forhold)

Det er en stor fornøjelse at invitere til Golfskabets Single Event Nordjylland 2026 – en social og stemningsfuld golfweekend med fokus på fællesskab, gode grin, nye relationer og naturligvis masser af golf.

Weekenden er målrettet singler, der ønsker at kombinere golfoplevelser i smukke nordjyske omgivelser med hyggeligt samvær og en uformel atmosfære.

Program – Lørdag den 29. august 2026

Sebberkloster Golfklub

  • Morgenmad i klubben fra kl. 09.00
  • Briefing om weekenden
  • Tee off kl. 11.00

Weekenden indledes med en skøn runde på Sebberkloster Golfklub.
Efter matchen går turen videre til Aalborg.

Overnatning

Four Points Flex by Sheraton – Aalborg

Hotellet ligger centralt i Aalborg og ca. 25 minutters kørsel fra begge golfklubber.
Efter check-in er hotelbaren åben – så længe vi har lyst 🍸

Lørdag aften

  • Kl. 19.10: Samling på hotellet
  • Kl. 19.30: Middag på Restaurant Flammen

Ved ankomst serveres bobler, og der er bestilt én stor genstand pr. person til maden.
Efter middagen returnerer vi til hotellet, hvor baren fortsat er åben.
Der vil desuden være mulighed for at opleve Aalborgs aften- og natteliv for dem, der ønsker det.

Program – Søndag

Dronninglund Golfklub

  • Morgenmad på hotellet fra kl. 06.30
  • Afgang mod Dronninglund Golfklub

Mødetid: kl. 08.30

  • Kort briefing
  • Gunstart kl. 09.00

Tidsplanen er tilrettelagt, så alle kan komme hjem i god tid – også deltagere, der kommer langvejs fra.

Efter matchen

  • Præmieoverrækkelse (samlet for begge spilledage)
  • Kartoffelsalat og frankfurter

Turneringsbetingelser

  • Spilleform: Single Stableford
  • A-række og B-række
  • Turneringen spilles individuelt
  • Præmier fra begge spilledage

Praktisk information

Tilmeldingsperiode:
🗓️ Frem til 1. maj 2026
(Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet)

Det er muligt at tilmelde sig uden betaling – betaling opkræves først i april 2026.

Hvem kan deltage?

+49 år

Priser (alt inkluderet)

  • Enkeltværelse: 2.399 kr.
  • Dobbeltværelse: 1.949 kr.
  • Uden overnatning: 1.449 kr.

Tilmelding

Send en mail til: nikolajgolfskabet@gmail.com
Mailen skal indeholde:

  • Navn
  • DGU-nummer
  • Telefonnummer
  • “Ja tak – Single Event Nordjylland”
  • Alder

Herefter modtager du en bekræftelse på, at du er optaget på deltagerlisten.

Jeg glæder mig enormt til at byde jer velkommen til Golfskabets Single Event Nordjylland 2026 – en weekend med golf, hygge og nye relationer i fantastiske omgivelser.
Det bliver uformelt, socialt og sjovt – præcis som et Single Event skal være ⛳🍷